Kære %%SUBSCRIBER_NAME%%

Det bliver jo jul alligevel!

Året rundt kan min mand finde på at sige dette, når der er lige lovlig meget pres på. En slags: "Pyt, vi når det nok" blandet med: "Vi kan jo ikke ændre på det alligevel" og ":Det går jo alt sammen - Verden består uanset".

Og sådan ér det jo! Verden består. Vi synes nogle gange, at nu må alting da ryge i grus, og hvor mange gange har vi ikke, når vi ser tilbage på "slemme ting" opdaget, at det egentlig var meget godt alligevel?

"Når en dør lukkes, åbnes en ny"

"Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget"

"Det er i mørket, vi for alvor ser lyset"

Jeg tror, vi er mange, der kan huske disse gamle ordsprog, og jo ældre, vi selv bliver, jo mere sandhed uddrager vi af ordene.

Personligt synes jeg, det er en trøst. Jeg synes også, der er noget smukt i det. Ingen har lovet os et lykkeligt liv, men hvor er det skønt, når noget lykkedes for os. Når vi - på trods - opnår gode ting, som giver glæde.

Ret beset er det banalt, og jeg tænker, at det oftest er i det mest simple, at vi skal søge svarene. Vi har en tendens til at gøre tingene meget mere komplicerede, end de reelt er. Vi skaber vores egne dramaer, hvivler op i alting i stedet for at lade tingene bundfælde sig stille og roligt - og se: det ordner sig nok. Jeg er ikke en skid bedre end alle andre. Utålmodig, rastløs, myrer i bagen, kom nu!! Proaktiv, handlende, resultatorienteret? Tja, det kommer vist an på, hvem der bedømmer.

Jeg har derfor givet mig selv et nytårsforsæt og vil tyvstarte før jul: at blive bedre til selv-diciplin. Av, den var værre! Arbejdsmoralen er høj, men selv-diciplinen, hvor man styrer sine lyster, sine egoistiske tilbøjeligheder, og lærer at tage den med ro - indeni - er noget helt andet.

               "Udsat tilfredstillelse" kunne man også kalde selv-diciplin.

Uanset om det handler om at stå tidligt op hver dag for: * at løbetræne til en marathon * at meditere hver dag * at tabe sig * at holde op med at ryge * at holde op med at bande så meget * at.... (du bestemmer).

Kort sagt: at holde de mål, man aftenen før, sætter for sig selv: I morgen, så gør jeg!

Fordi der er noget, vi så gerne vil opnå - og fordi vi godt ved, at det ikke kommer lige med det samme. Vi skal "ofre os" først.

Der er nok nogen, der allerede nu tænker: "Det var da noget tungt noget at tage fat i! Og så lige her op til den søde juletid, hvor vi skal til at være gode ved hinanden - og os selv!" Tja, måske. Eller måske skulle vi prøve at give os selv en anden julegave, for...

               Hvordan og hvornår er vi egentlig "gode ved os selv"?

 

  Med ønsket om en glædelig jul og et velsignet nytår til alle!

  Mange hilsner

  Laila Christensen

  Direktør, erhvervscoach & forfatter

 

Har du noget på hjertet, du vil dele med mig? Så skriv til mig. Du kan svare direkte via dette nyhedsbrev.

Du kan altid framelde dig dette nyhedsbrev ved at klikke ind på www.coachvision.dk, ligesom du er velkommen til at spørge andre, om de vil modtage det.

 Pist! Send dette nyhedsbrev videre, hvis du synes, nogen du kender, ville have glæde af det.

Coach Vision