Kære %%SUBSCRIBER_NAME%%

Ja, ja, ja....

Kan du huske, da du selv var barn, og hvad du svarede til de voksnes formaninger? "Ja, ja, ja..." Sådan lidt sukkende og vrængende, fordi vi godt vidste, at de havde ret, og alligevel blev helt trætte bare ved tanken om, at vi nu skulle gøre noget, som vi ikke var så glade for!

Jeg ved ikke, hvordan du har det, men jeg synes nu godt, jeg kan mærke den samme tilstand og lyst til at udbryde de samme ord, når jeg hører anbefalinger og velmenende ord/råd fra andre. Ja, jeg ved godt, jeg skal spise sundt, huske at holde fri, motionere, lade være med at spise kage, huske at ringe til familien, holde hovedet koldt og ikke slå computeren, når den ikke virker, som den skal (og især ikke foran børnene) - og alt det andet. Ja, ja, ja. Jeg har forstået!

Jeg kender det jo selv, og måske derfor ved jeg også, at vi alle har brug for at høre de velmenende ord - igen - af og til. Et kærligt los i bagen, om du vil. Det kan sjovt nok virke hårdt at skulle tage ansvar for sig selv.

Er det i grunden ikke mærkeligt at de fleste af os er bedre til at tage ansvar for alle andre, end vi er det for os selv?

Noget andet, jeg har observeret er, at mange af os har svært ved at forholde os til den virkelighed, der er lige nu. Vi lever ud fra et gammelt billede, hvor vi sammenligner med egne erfaringer, og derfor overser vi konkrete, nutidige facts, når vi drager en konklusion. Vi misser væsentlige detaljer, herunder egen-ansvarligheden og vores egen rolle. De værdier, vi ligger til grund, kan være yderst reelle, så den positive intention er absolut tilstede. Ingen gør noget af ondt hjerte. Måske er det derfor, at vi anser os selv som ansvarlige?

Kan vi nøjes med at have en positiv intention og påberåbe os ansvarlighed?

Lad mig krydre det med et konkret eksempel. I dag har de unge mennesker et alkoholforbrug, der er meget større, end det var for 30 år siden. De fester og går i byen i mange flere år, end de unge mennesker gjorde for 30 år siden.

Den samlede virkning af et alkoholindtag er altså både mangedoblet og foregår over dobbelt så lang tid.

Vi ved godt, at for meget alkohol er skadeligt - men tænker alligevel - iøvrigt som voksne og ansvarlige forældre - at de unge skal have lov til at more sig!

Det gjorde vi da også som unge, og det gør vi da også stadig selv til festlige lejligheder.

Hvad skal vi sige til vores unge? At de ikke må drikke alkohol? Det virker dobbeltmoralsk, så den går ikke, og iøvrigt er det jo heller ikke det, vi mener, vel?! De skal bare have lov til at have det sjovt, og selv udvikle et naturligt og normalt forhold til spiritus. Øh, nå ja, normalt ud fra vores egne begreber, baseret på dyrkøbt erfaring, og altså ikke helt up to date.

Jamen, hvad kan vi så gøre? Ja, vi kunne jo starte med at udvise ansvarlighed, ved først og fremmest selv at forholde os til den nutidige virkelighed: at de unge skal kunne stå imod et gruppepres, hvor "normalen" er forrykket kraftigt, siden vi selv var unge for 30 år siden. Samtidigt skal vi forstå, at det vi forstod ved et "naturligt" forhold til alkohol for 30 år siden, ikke har samme grænser i dag.

Undskyldningen: "Når de har drukket 10 bajere er der alligevel ikke mere plads i maven. Så brækker de sig bare - og så lærer de dét", kan vi ikke længere bruge, når 1) bajerne er erstattet med hård spiritus, og 2) når tømmermænd og sanseløs beruselse (faktisk grænsende til black out) mindst en gang ugentligt regnes for "helt normalt".

Hvis vi skal forstå de unge i dag, må vi forholde os til den virkelighed, de er en del af i dag, og ikke den virkelighed, vi selv voksede op i.

Vi må gerne bruge egne erfaringer! Vi skal blot huske at sætte dem ind i den rette kontekst, som er NU - og ikke samfundet og de holdninger, der var den gang for 30 år siden. Personligt er jeg blevet beskydt for at være gammeldags, når jeg har talt om unge og alkohol ud fra ovenstående. Som om, jeg var imod, at unge mennesker drikker alkohol - og Gud forbyde det  - at de morer sig. Nej, det er jeg ikke, men det bekymrer mig, når vi "gamle" holder fast i vores forestillinger og holdninger, som utilsigtet skader vores unge, der ikke ved bedre, fordi de jo netop vurderer og konkluderer ud fra den nutidige virkelighed, og når vi "gamle" vender det døve øre og det blinde øje til og derved accepterer, at de reelt set skader sig selv. Bare fordi vi holder fast i et gammelt billede af virkeligheden og bakker det op med vores holdninger, som ikke har ændret sig siden vores egen ungdom.

Vi kan ikke ændre andres holdninger og overbevisninger. Det skal de selv gøre. Men vi kan blive opmærksomme på vores egne, sige dem højt og stå ved dem - og vi kan give vores holdninger et syretjek og selv ændre dem, hvis de trænger til det.

Dét er, at udvise ansvarlighed.

                                                                                       Ja, ja, ja...... og så på en mandag!

  

P.S. Bogen "Sæt af på modstand" sælger jeg nu for kr. 150,- incl. forsendelse.

P.P.S. Har du prøvet at træne dig selv på www.elearning4life.com gennem modulet "Autentisk Ledelse"?

 

Mange hilsner

Laila Christensen

Direktør & Erhvervscoach. Forfatter til bogen "Sæt af på modstand - ledelse med hoved og hjerte" (kan købes i alle boghandlere og gennem forlaget Coach Vision på www.coachvision.dk) Medlem af bl.a.: Rotary Hals, KONSAM, Early Warning, Erhvervsnet Norddanmark, Brains Business, Erhvervskvinder, Væksthusets Rådgivere, B2B netværk, Matchmaking, HUGIN, KMK, Bestyrelsesforum Danmark og andre.

Har du noget på hjertet, du vil dele med mig? Så skriv til mig. Du kan svare direkte via dette nyhedsbrev.

Du kan altid framelde dig dette nyhedsbrev ved at klikke ind på www.coachvision.dk, ligesom du er velkommen til at spørge andre, om de vil modtage det.

 

Coach Vision