Kære %%SUBSCRIBER_NAME%%

"If you are not gone, you are still strong"

Jeg var i oktober 2012 på Global Leadership Summit i København med Willow Creek, og igen i år mødte jeg nogle af verdens bedste talere, ledere og ledelseskonsulenter (http://www.willowcreek.dk/gls/talere-ved-gls-2012/).

Der blev blandt andet talt om generationsskifte, og naturligvis en hel masse om, hvordan man hele tiden kan forbedre sine egne lederevner - hele livet!

En af talerne udtalte ovenstående, og jeg tænkte straks videre selv: "JA! Og vi kan LÆRE hele livet. Det er aldrig for sent, så længe, vi lever!".

Ledelse er ikke bare et talent eller en evne. Bevares, det skal trænes - det skal alle talenter for at blive udnyttet bedst muligt. Selve dét, at have lederevner, er også en forpligtelse; vi har en pligt til at bruge os selv, når vi evner at få folk med os. Det kan være som virksomhedsleder, børnehavepædagog, frivillig hjælper eller at være det menneske, som andre altid vender sig mod, når de har brug for støtte og vejledning i deres liv. Vær der!

Vores største fjende er ofte os selv. "Jeg er nok ikke god nok. Jeg er for ung/for gammel/for uudannet/for hård/for blød" ect. Læg selv dine egne overbevisninger til. Og ja, måske har du også lige et par vaner og noget adfærd, du bør kigge lidt i sømmene - det har vi alle - men så gør noget ved det, UDEN at nedgøre dine evner og talenter ud i ledelse. Tag dit eget værd - dine talenter - alvorligt. Træn dem, og træn dem hele livet.

                   Så længe, du lever, har du værdi!

 

"Der er så meget, jeg ikke forstår..."

.. og jeg er for dum til at kunne regne det ud. Heldigvis er jeg interligent nok til at undres".

Dette griber jeg ofte mig selv i at sige højt, og jeg undrer mig tit. Noget, der især undrer mig, er, at langt hovedparten af dem, jeg møder og snakker med, er enige i, at medarbejdere, der yder 5-10% mere, fordi de trives, også giver mindst lige så meget udbytte på bundlinjen, ja faktiske endda endnu mere. 
 

Hvad får så medarbejdere til at yde mere? I disse krisetider er der skåret skarpt, benhård fokusering, styring og kontrol, og det har også vist sig på bundlinjen, så det har bestemt også haft sin berettigelse. Men er medarbejderne reelt også blevet mere effektive, eller er det andre parametre, der har haft indflydelse? Hvor meget management, uddannelse (kvalifikationer og kompetencer), opfølgning fx på KPI'er, budgetstyring med mere er nødvendigt for at gøre en medarbejder mere effektiv - og til hvad? Er det altid den bedste manager, der er den bedste leder?

Hvad får mennesker til at yde mere? Hvad "tænder dem" (motiverer og engagerer)? Hvor skal forretningsforståelsen komme fra? Hvem kan fortælle medarbejderne, hvilken retning, de bør løbe i, og ikke nok med det: få dem til at gå vejen selv - med glæde og stolthed?

Kan vi uddanne vores medarbejdere til at blive mere kreative, mere innovative, bedre til forretningsforståelse, give dem mere mod, klæde dem på med globalt mindset (GMS), gøre dem mere ansvarlige, så de selv gør tingene, uden lederens hjælp? Kan vi sætte en ottepunkts "how to do" liste op, og så i løbet af kort tid, aflæse resultaterne på bundlinjen?

Deværre nej. Forståelse, sense-making, skal opleves og kommer derfor indefra. Der kan sættes gang i processer, som kan være med til at lede i en given retning, men ingen mennesker kan forandres mod deres vilje. Derfor har de brug for ledere, der forstår dette, og kan håndtere mennesker. Ledere, der ved, hvordan de taler til hjertet af mennesker og ikke kun til deres forstand.

Den gode nyhed er, at det kan trænes. At der kan sættes gang i processer. Den dårlige nyhed er, at der ingen garantier er for resultatet.

Tør vi så satse? Har lederne, ejerne, bestyrelserne, aktionærerne selv det mod, der skal til?

Tør vi lade være?

               Hvem udnævner vi til at være "Den Nye Tids Leder"? Hvem satser vi på?.... og hvornår?

 

Pist! Send dette nyhedsbrev videre, hvis du synes, nogen du kender, ville have glæde af det.

Mange hilsner

Laila Christensen

Direktør, erhvervscoach & forfatter

Medlem af bl.a.: Rotary Hals, Connect Danmark, Early Warning, Erhvervsnet Norddanmark, Brains Business, Erhvervskvinder,Væksthusets Rådgivere, B2B netværk, Matchmaking, HUGIN, KMK, Bestyrelsesforum Danmark og andre.

Har du noget på hjertet, du vil dele med mig? Så skriv til mig. Du kan svare direkte via dette nyhedsbrev.

Du kan altid framelde dig dette nyhedsbrev ved at klikke ind på www.coachvision.dk, ligesom du er velkommen til at spørge andre, om de vil modtage det.

 

 

Coach Vision