Kære %%SUBSCRIBER_NAME%%

Ved du hvem der bestemmer?

Valget er over os. Det er nu, vi skal bruge vores ytringsfrihed og være medbestemmende i vores demokratiske samfund. Alle stemmer gælder; det kan vi godt regne ud sådan helt statistisk set. Dog sidder de fleste af os med en følelse af, at det i grunden kan være lidt ligegyldigt, hvem der vælges ind, for hvor meget bestemmer de? Hvad er det, de skal være med til at forvalte?

Kort sagt: Hvem bestemmer i Danmark, når det kommer til stykket? Er det vores politikere? Vores embedsmænd? Nationalbanken? EU?

Det burde jo være ”os alle sammen”. Der er bare lige den hale ved det, at vi heller ikke alle kan bestemme, for så bestemmes der ingenting. Individets interesser trækker i så forskellige retninger, at enighed bliver en umulig opgave. Det ville svare til at uddele magten over vejret til mennesker.

Og vi stiller mange hvorfor-spørgsmål om vores samfund, om vores demokrati. Der er blevet så mange ting, der ikke længere giver mening, som virker uhensigtsmæssige, uigennemtænkte, uigennemskuelige, umulige.

Vi tager vores ytringsfrihed som en selvfølge. Fordi det er en af hovedforudsætningerne for vores demokrati. Vi har bare glemt det vigtigste: at demokratiet bygger på Det ansvarsfulde menneske. Det handler om etik og moral hos den enkelte – og dermed for hele flokken.

 

Hvor er Det ansvarsfulde menneske blevet af i vores samfund?

Hvad er der sket med vores egen etik og moral – din og min?

Hvad er der sket med vores fælles forståelse for, hvordan vi opfører os ansvarlige og ordentlige som mennesker?

Egoisme, griskhed, misundelse, besiddertrang, jalousi, begær og andet af samme skuffe synes at være mere fremherskende, end det gode hensyn til individet, næstekærligheden, empatien, ansvaret for vores egne og hinanden.

Det er, som om vi er blevet sociale analfabet, der ikke længere kan læse mennesket og menneskelige behov i kærlighedens navn. Det er, som om vi handler ud fra et andet regelsæt om etik og moral, hvor det mere handler om den enkeltes egne overlevelse, end om et fælles samfund, hvor vi kærer om hinanden.

Man kan ikke betale sig fra omsorg overfor hinanden. Man kan ikke blot opkræve skattekroner, så der kan ansættes folk, der skal tage sig af de personer, vi ikke selv gider eller ikke føler, vi magter at tage os af.

Vi undskylder og retfærdiggør vores egne handlinger – eller mangel på samme – ved at give samfundet ansvaret og skylden, hvis det går galt; vi har jo betalt vores skat!

 

Og fordi det nu går galt, klager vi over at vi betaler for meget i skat! Samfundet lever ikke op til vores forventninger. Det formår ikke at tage sig af individerne derude. Nej, det gør det ikke. Fordi det er noget, vi alle hver især selv bør gøre.

Men måske har vi glemt det.

 

Måske har vi gennem generationer ganske enkelt glemt, hvad det vil sige at være et ansvarsfuldt menneske.

Og måske er der derfor at vores demokrati synes at smuldre: fundamentet er væk, eroderet over tid.

Kan vi stadig nå at reparere det, eller må vi se bygningen styrte i grus, før vi bliver i stand til at indse at der er noget glat? Er vi nødt til at starte forfra, når murbrokkerne og støvet har lagt sig?

Tør vi se os selv i øjnene og begynder at handle som et ansvarsfuldt menneske fra og med i dag? Eller fortsætter vi med at frasige os ansvaret og retfærdiggøre os selv?

Har du modet til at stille dig selv spørgsmålet: Hvad kan jeg gøre - og dernæst: hvordan kan jeg gøre det?

Selv de mindste skridt tæller; det kan vi godt regne ud sådan helt statistisk set. Men mon ikke, det også giver en følelse af at det rent faktisk tæller, når vi følger en samvittighed, som taler om etik og moral i kærlighedens navn?

Er der stadig håb for Det ansvarsfulde menneske?

Valget er dit. Du bestemmer.

 

 

Mange hilsner

Laila Christensen

Direktør & Erhvervscoach

Har du noget på hjertet, du vil dele med mig? Så skriv til mig. Du kan svare direkte via dette nyhedsbrev.

Du kan altid framelde dig dette nyhedsbrev ved at klikke ind på www.coachvision.dk, ligesom du er velkommen til at spørge andre, om de vil modtage det.

Pist! Send dette nyhedsbrev videre, hvis du synes, nogen du kender, ville have glæde af det.