Kære %%SUBSCRIBER_NAME%%

 

Autentisk ledelse kan læres

Allerførst MÅ jeg simpelthen dele dette med dig:

Elearningsmodulet Autentisk Ledelse kan nu købes på www.elearning4life.com.

Det er effektivt OG billigt!

 

Her er et par udtalelser fra to testpersoner:

”Når man sidder i lederstillinger, hvor lederansvar og det at arbejde indgående med mennesker er en del af hverdagen stiller man ofte sig selv spørgsmål om mandskabshåndteringen er helt i orden – hvad kan jeg gøre bedre? Modulet giver umiddelbare her-og-nu værdi og opskriften på, hvordan vi som ledere kan organisere vores tanker over tid og drage nytte af en relativ enkel dataopsamling. Den gode, inspirerende og autentiske leder er ikke noget der bare komme af sig selv. Vi skal til stadighed arbejde med os selv - og kurset Autentisk Ledelse er helt klart en af de brikker i puslespiller jeg vil anbefale andre at gennemgå.” Michael Schultz,  Head of Department, Netdesign A/S

”Du udfordrer mig som leder og tvinger mig til at sætte system i tingene og sætte dem op i forskellige sammenhænge - sådan lidt rollebestemt, da jeg ikke har den samme adfærd og rolle i alle situationer. Det er også fint, at du indarbejder noget interaktivt. Det meget positive er dit sprogbrug og din disponering. Den er efter min mening helt fantastisk. Generelt vurderet er det godt og spændende. Der er et klart budskab, som er let at forholde sig til samtidig med at det kalder på eftertanke, hvilke må siges at være målet.” Jens Andreasen, kontorchef, kommunale løn- og personaleadministration

Tak til alle jer, der har støttet og hjulpet mig!  En særlig Tak til Tue Isaksen fra Grobund og til Kim Mouritzen for dejlig musik.
 
Jeg glæder mig til også at høre DIN respons!

 

Tryghed – hvornår er den ægte?

Lige startet op efter en god sommerferie, ringede en kollega i branchen og spurgte:

”Laila, hva’ nu? Hvad nu hvis vi får en ny krise? Hvordan har du det med det?”.

Hvortil jeg svarede: ”Fint! Jeg er helt rolig.”
 
”Jamen, hvordan kan du være rolig? Det er jo forfærdeligt. Vi må da gøre noget!”.
 
”Hvad vil du da gøre?” spurgte jeg og fortsatte: ”Det er alligevel ude af vores hænder, så uanset hvad vi gør nu, vil det ingen indvirkning få. Jeg fortsætter med at tage mig af det, jeg reelt set har indflydelse på, og tager det roligt. Selvom jeg stopper som selvstændig og får et job, ville jeg jo ikke være med sikker og tryg af dén grund. Hvorfor så stoppe det, jeg har det godt med?”
 
Uroen og utrygheden breder sig overalt. Pressen taler og skriver stort set ikke om andet – og nu får vi også en ny regering!
 
Det fik mig til at stoppe op og tænke lidt. Ingen er særligt rationelle og fornuftige, når panik og frygt hersker. Alle går mere eller mindre i selvsving og opnår stort set ingenting. Ingen tør noget, og derfor er der heller ikke mange, der gør noget. Alt går i stå, undtaget indeni: her er der kaos. Følelserne raser.
 
Hvad er det, der reelt set gør os trygge i dag?
 
Hvis vi holder fast i de ting, vi førhen anså som ”de sikre”, skaber vi så en falsk tryghedsfølelse?
 
Ting, vi tager som selvfølgeligheder, selv om vi dybest set godt ved, at det ikke er sådan? Et godt job, et godt helbred, et godt ægteskab, et godt hus og hjem? 
 
Hvad med den indre tryghed? Følelsen af at være elsket, at være god nok - uanset, at vide, at man til enhver tid er i stand til selv at vælge, hvordan man vil have det?
 
Hvorfor synes vi ikke, at indre tryghed er nok?
 
Jeg tænkte på, hvad der giver mig tryghed, og kom pludseligt i tanke om en øvelse,
jeg brugte en overgang. Hver gang, jeg var på vej hjem i bilen, talte jeg højt med mig selv:
 
”Jeg elsker mine børn, min mand, mit hjem, mit liv. Jeg er taknemmelig for alt i mit liv, for jeg ved jo, at alt er til låns! Jeg ejer intet. Jeg låner bare. Mange tak! Jeg er glad og stolt over, at jeg får lov til at låne. Jeg ved jo, at jeg er elsket, så tak for tilliden i forhold til de ting, jeg låner.”
 
 Nogle gange gik jeg skridtet videre: ”Tag alt! Det er ikke mit! Brænd mit hjem ned, tag mine børn, tag min mand, tag mit liv. Jeg ved godt, at jeg bare låner. Tak, fordi jeg får lov til at låne.”
 
Det er da makabert, vil nogle måske tænke, men rent faktisk øvede jeg mig i at give slip på det, som gav mig falsk tryghed.
 
Hvordan skulle jeg ellers kunne give plads til den ægte tryghed?
 
 

Mange hilsner

Laila Christensen

Direktør & Erhvervscoach. Forfatter til bogen "Sæt af på modstand - ledelse med hoved og hjerte" (kan købes i alle boghandlere og gennem forlaget Coach Vision på www.coachvision.dk) Medlem af bl.a.: Rotary Hals, KONSAM, Early Warning, Erhvervsnet Norddanmark, Brains Business, Erhvervskvinder, Væksthusets Rådgivere, B2B netværk, Matchmaking, HUGIN, KMK, Bestyrelsesforum Danmark og andre.

Har du noget på hjertet, du vil dele med mig? Så skriv til mig. Du kan svare direkte via dette nyhedsbrev.

Du kan altid framelde dig dette nyhedsbrev ved at klikke ind på www.coachvision.dk, ligesom du er velkommen til at spørge andre, om de vil modtage det.

 

Coach Vision